Hjem / Guides / Guide: Skal jeg reparere min ødelagte smartphone?

Guide: Skal jeg reparere min ødelagte smartphone?

Du kender det sikkert alt for godt, følelsen der hviner igennem hele kroppen når du taber din nye smartphone. Tiden står stille. I det sekund det tager for telefonen at komme til jorden. Men det føles som meget længere. Fordi du står som forstenet. Du venter på om der kommer en lyd af glas der revner. Men kan det betale sig at reparere på en smartphone, du har tabt, eller som er gået i stykker på anden vis? Det spørgsmål vil jeg prøve at sætte fokus på i dag, i dette indlæg.

Jo nyere telefonerne bliver og jo mere producenterne bagved får innoveret på deres produkter, jo dyrere bliver de. Og jo mere ærgelig bliver du, hvis du er uheldig at tabe din telefon.

Heldigvis kan du beskytte din telefon fantastisk i dag, ved brug af hærdet glas, covers eller andet beskyttelse som dækker telefonens krop eller telefonens skærm. Gør du det, så du ikke skal stå i situationen med en smadret skærm.

Køb hærdet glas og mobilcovers hos Winity.dk

De nye innovationer på smartphone markedet er vi jo utroligt glade for som forbrugere. Det er vi fordi vi får stærkere og stærkere enheder i lommen, der næsten i dag kan erstatte en bærbar computer.

En af de fedeste innovationer smartphone producenterne kommer med, er funktionerne, der gør at telefonen bliver vandtæt eller vandafvisende. Så vi kan bruge telefonen i badet, uden frygt for at den går i stykker, fordi den har fået en vandskade.

Men:

Den vandtætte funktion, som bl.a. er utroligt populært ved Sony’s Xperia telefoner, men som også er begyndt at indfinde sig i topmodellerne fra Apple og Samsung. De er også en af de udviklinger der gør, at man skal passe på med at få sin smartphone repareret.

Dengang Apple kom med deres iPhone 5, var det ret let at skifte skærmen, du skulle nemlig blot fjerne 2 små skruer i bunden, så havde du øjeblikkelig adgang til hele hjernen bag. Her fik man øjeblikkelig adgang til kameraet harddisken, antenne osv.

Men:

I dag bliver skærmene limet på telefonerne, hvilket betyder at den lokale mobil reperatør skal sidde med varmeblæsere, for at afmontere telefonens skærm. Derefter får de adgang til alle herlighederne bag skærmen.

Dette betyder også at de skal lime skærmen tilbage på telefonen, når den er skiftet, hvilket betyder at telefonen skal ligge under pres, gerne i 24 timer, efter den nye skærm er monteret, i håb om at telefonen har genvundet sin tidligere tilstand.

Hvis din telefon blot skal have skiftet antenne, jack stikket eller en anden intern komponent, så står du med det samme problem, fordi skærmen skal afmonteres, for at man kan reparere de små dele i telefonen.

Så er spørgsmålet:

Skal jeg reparere min ødelagte smartphone?

Det korte svar er ja og nej!

En nyere smartphone fra bl.a. Apple, Samsung og Sony kan hurtigt koste 7.000 kr. hvilket er utroligt meget at give for en ny telefon, hvis en reperation “kun” koster et par tusinde kr. Men du skal så have in mente, at du måske mister vandtætheden på din telefon, hvilket potentielt kan blive et problem.

Derfor skal du altid vurdere, hvad koster det at få repareret telefonen? og ikke mindst, hvad er kvaliteten af de reservedele der bliver brugt? (Her hænger pris og kvalitet meget ofte sammen). Men også; hvad koster det at købe en ny telefon af samme model? Måske er den faldet i pris siden du købte den, måske har du en undskylding for at købe en endnu nyere model (Hvem elsker ikke nyt legetøj?)

Læs også: 4 apps du kan tjene penge på (Android)

Om Rasmus Schlosser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *